A/B Banevolden 38-42
Placering
Valby
Opførselsår
1956
Størrelse
30 lejligheder
Renoveringsår
2021
A/B Banevolden 38-42 har fået nye altaner
A/B Banevolden 38-42 i Valby har fået nye stålaltaner, der klæder den røde murstensfacade. Med Balco Altaner A/S som entreprenør og SCHØDT som bygherrerådgiver, stod altanprojektet færdigt i marts 2022. Foreningens beboere kan nu sætte sig ud på en af deres to nye private altaner og nyde Valby helt tæt på.
Ejendommen, der blev opført i 1956, havde før mindre altaner. Nu har beboerne fået mere plads at udfolde sig på. Altanerne i gården hang sammen to og to, og var kun adskilt af en skillevæg. Nu er alle altaner adskilt. Alt blev klaret uden etablering af nye altandøre. Altanprojektet startede i november 2021. SCHØDT var med som bygherrerådgiver fra projektets udførelse efter byggetilladelsen var indhentet.
A/B Banevolden 38-42 startede med at få demonteret, nedskåret og bortskaffet de 24 gadealtaner og 24 gårdaltaner. Disse blev erstattet af nye åbne stålaltaner med stålrækværk og stålhåndliste. Begge dele blev leveret galvaniseret og hvidlakeret. De hvide stålaltaner passer til ejendommens facade og vinduer, og giver et rent og pænt udtryk.
Mod gården er altanerne blevet monteret med farvelakerede licener, der kamuflerer sig i de røde mursten. Alle altangulvene og altangangen i stueetagen er belagt med kompositgulv, der kan modstå de danske vejrforhold.
Læs også om renoveringsprojektet på A/B Øresund
Fotos: Balco Altaner A/S
Udfyld formularen og få en uforpligtende snak om jeres byggeprojekt
Du kan også altid kontakte os direkte på Tlf. 3393 1550 og [email protected]