A/B Øresund

Placering

København S

Opførselsår

1927

Størrelse

210 lejligheder

Renoveringsår

2020

Renoveringsprojekt: A/B Øresund har fået nyt udseende

A/B Øresund på Amager har netop gennemført et vellykket renoveringsprojekt. Renoveringen startede i 2020 og omhandlede ejendommens klimaskærm med udkradsning af alle facadernes murværksfuger og efterfølgende omfugning, mens taget blev udskiftet til nyt tegltag med fast undertag. Derudover fik flere beboere mulighed for at udnytte gamle tørrelofter til boligudvidelser. Renoveringen blev afsluttet i efteråret 2021, og andelsboligforeningens bestyrelse kan nu kigge tilbage på det hele med stor tilfredshed. Vi har været forbi Søren Knop, der er bestyrelsesmedlem i A/B Øresund, til en snak om renoveringen.

”Vi er en stor andelsboligforening med over 200 lejligheder og mange beboere. Det afstedkommer selvsagt mange forskellige holdninger og spørgsmål, som skulle afklares, før vi kunne vedtage projektet. Vi var aldrig kommet videre, havde det ikke været for SCHØDTs måde at håndtere tingene så professionelt på. Alle beboere blev mødt i øjenhøjde, og deres spørgsmål og bekymringer blev afklaret tidligt i forløbet. Og som bestyrelse blev vi klædt godt på til at tage de rigtige beslutninger fra start til slut”, udtaler Søren Knop.

 

Forudsætningerne for et godt renoveringsprojekt

På A/B Øresund startede renoveringsprojektet faktisk allerede for over 5 år siden, hvor SCHØDT udarbejdede ejendommens vedligeholdelsesplan. Med vedligeholdelsesplanen i hånden, var der ingen tvivl om, at andelsboligforeningen stod overfor en større renovering.

Der blev holdt indledende møder og lagt en god plan for projektet, som skabte tryghed og overblik for bestyrelsen. SCHØDT lavede en konkret beskrivelse af projektet med forslag til forskellige løsninger og byggebudgetter. Der blev lavet konsekvensberegninger for de enkelte beboere, så alle kunne se, hvad det ville koste dem, og der blev præsenteret en tidsplan for byggeriet. Alt blev fremlagt for bestyrelsen løbende, så beslutningsprocesserne var overskuelige og på et oplyst grundlag.

”Grundig forberedelse med et skarpt defineret projekt er forudsætningen for et vellykket renoveringsprojekt”, mener Thomas Beck Møller, der var byggerådgiver på sagen. Han understreger også, at det er særligt vigtigt som byggerådgiver at ”tale i et sprog, så alle kan forstå processerne i et byggeri og generelt holde fast i indstillingen om at ville hjælpe foreningen bedst muligt”.

 

Det gør en forskel at bruge en byggerådgiver

Under en renovering af denne størrelse vil der næsten altid opstå uforudsete udfordringer. Der er meget, der skal tages stilling til, og der skal koordineres med både bestyrelse og beboere samt med de udførende fagmænd og offentlige institutioner.

”Som konstitueret bestyrelse af frivillige har man hverken tiden eller forudsætningerne for at gennemføre en renovering selv. Vi blev overrasket over, hvor mange ting der er at tage stilling til. Ting, som vi ikke kunne have klaret uden Martin og Thomas fra SCHØDT”, siger Søren Knop.

Selvom der ikke var enighed om alt under vejs, så blev der det, når emnerne var talt igennem, og med fokus på at opnå det bedste resultat var der hele tiden en fælles målsætning. I sidste ende mener Søren Knop, at de enkelte uenigheder der var, har været med til at højne projektets kvalitet.

”Det var ikke hele tiden lige til og nemt, og der var da også nogle tidspunkter, hvor vi ikke var helt enige om det, som byggerådgiver kom med eller foreslog. Men det ledte til sunde diskussioner, og vi fandt hver gang frem til gode løsninger”, husker Søren Knop.

 

Samarbejde og tillid

I et godt renoveringsprojekt er alle parter både forudseende og fleksible. Der skal gerne sættes faste rammer og aftaler, men der skal også være plads til ændringer og uforudsete udfordringer under vejs. Renoveringen på A/B Øresund gik, som den skulle og er et godt eksempel på, at samarbejde og tillid driver den gode renovering. Thomas Beck Møller fremhæver særligt samarbejdet:

”Stor ros til Lars Olsen og hans team fra Hovedstadens Bygningsentreprise for det gode samarbejde på denne sag. Derudover vil jeg også fremhæve, at det var et super godt samarbejde med bestyrelsen i A/B Øresund, der var yderst kompetent til at løfte opgaven. Samarbejdet fra alle parter gjorde renoveringen til en god og smidig proces.”

Både tidsplan og byggebudget blev overholdt, samtidig med at der var plads til justeringer undervejs, når der opstod ønsker fra beboere. Foreningen fik tilmed penge tilbage ved renoveringens afslutning. Renoveringsprojektet fik sat sit endelige punktum sent i efteråret 2021 og blev markeret med et rejsegilde for hele andelsboligforeningen, hvor SCHØDT også deltog. Afslutningsvis blev sagen rundet endeligt af med et evalueringsmøde med bestyrelsen, hvor de sidste detaljer blev gennemgået, og der blev sagt tak for denne gang.

Læs også: renoveringsprojektet på A/B Tomsgaardshuse

Facader, vinduer og tag før renovering på etageejendommen tilhørende andelsboligforeningen Øresund i København S
Parkeret cykel foran ejendom i København S
Facader og vinduer før renovering på etageejendommen tilhørende andelsboligforeningen Øresund i København S
Facader og vinduer ses her på etageejendom tilhørende andelsboligforeningen Øresund i København S

Få en uforpligtende snak om jeres byggeprojekt

    Ved henvendelse accepterer jeg at SCHØDT må kontakte mig skriftlig og/eller telefonisk. Denne formular er beskyttet af reCAPTCHA og Googles Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder.

    Du kan også altid kontakte os direkte på telefon 33 93 15 50 alle hverdage i tidsrummet kl. 9-16.

    Profilbillede af Søren Schødt

    Få en uforpligtende snak

    Vores dygtige rådgivere sidder klar til at tage en uforpligtende snak om jeres byggeprojekt.

      Ved henvendelse accepterer jeg at SCHØDT må kontakte mig skriftlig og/eller telefonisk. Denne formular er beskyttet af reCAPTCHA og Googles Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder.