A/B Øresund
Placering
København S
Opførselsår
1927
Størrelse
210 lejligheder
Renoveringsår
2020
Renoveringsprojekt: A/B Øresund har fået nyt udseende
A/B Øresund på Amager har netop gennemført et renoveringsprojekt. Renoveringen startede i 2020 og omhandlede ejendommens klimaskærm med udkradsning af alle facadernes murværksfuger og efterfølgende omfugning, mens taget blev udskiftet til nyt tegltag med fast undertag. Derudover fik flere beboere mulighed for at udnytte gamle tørrelofter til boligudvidelser. Renoveringen blev afsluttet i efteråret 2021.
På A/B Øresund startede renoveringsprojektet allerede for over 5 år siden, hvor SCHØDT udarbejdede ejendommens vedligeholdelsesplan.
Et større renoveringsprojekt
Med vedligeholdelsesplanen i hånden, var der ingen tvivl om, at andelsboligforeningen stod overfor en større renovering.
SCHØDT lavede en konkret beskrivelse af projektet med forslag til forskellige løsninger og byggebudgetter. Der blev lavet konsekvensberegninger for de enkelte beboere, så alle kunne se, hvad det ville koste dem, og der blev præsenteret en tidsplan for byggeriet. Alt blev fremlagt for bestyrelsen løbende, så beslutningsprocesserne var overskuelige og på et oplyst grundlag.
Både tidsplan og byggebudget blev overholdt, samtidig med at der var plads til justeringer undervejs.
Renoveringsprojektet fik sat sit endelige punktum sent i efteråret 2021.
Læs også: renoveringsprojektet på A/B Tomsgaardshuse
Fotos: SCHØDT A/S
Udfyld formularen og få en uforpligtende snak om jeres byggeprojekt
Du kan også altid kontakte os direkte på Tlf. 3393 1550 og [email protected]